Artikelbeskrivelse

Michael Børm har handlet hus på Brinken med Jonas Faaborg.

Michael Børm har bygget sig selv op i livet

En hård opvækst har præget Michael Børms opvækst fra barn til voksen i Gråsten. 

Selv har han i dag fundet sin vej i livet til dér, hvor han er.

Som 16-årig besluttede den i dag 23-årige Michael Børm at blive murer. Det var efter en opvækst, hvor moderen, Gitte Børm, var hans eneste støtte.

“Hun er sådan set den eneste, der har været der for mig,” siger Michael Børm om sin mor, der har stor betydning for ham.

Selvstændig opvækst

Meget af tiden har Michael måttet klare sig selv. Moderen skulle på arbejde, og hos faren var der ikke megen hjælp at hente. 

Michael Børms far var alkoholiker, og kunne derfor ikke tage vare på Michael, der lærte at handle meget selvstændigt som resultat af sin opvækst, fortæller han.

“Min mor gjorde det godt, men hun skulle jo også udfylde sit arbejde. Derfor skulle jeg meget af tiden passe mig selv.” 

Michael brugte meget af sin tid ude af huset, fordi han ikke ville være derhjemme. Endnu mindre ville han have sine venner med hjem, når faren drak.

“Jeg gad ikke have, at folk så på min far på den måde. Det gjorde mig pinlig, og så får man jo nok på et tidspunkt.”

Fundamentet til liv os hus 

Ligesom Michael Børm selv har stået for at skabe sig det liv, han ønskede sig, uden hjælp fra andre, giver han sig snart i kast med et stort projekt. Han vil renovere et helt hus.

“Det skal totalrenoveres. Planen er, at jeg vil have nye vinduer, døre og gulvvarme, og give det en frisk omgang,” siger han om huset på Brinken i Gråsten, som han får nøglerne til på fredag. De mange planer regner han med selv at realisere, om end med lidt hjælp fra sine venner, hvis det bliver nødvendigt.

Konkret skal der f.eks. lægges rør i bygningen, så der kan komme fjernvarme i stedet for den nuværende elvarme. ■

Skrevet af

Esben Cronbach
Esben CronbachReporter
Ring på 26 77 22 72

Fotos af

Ingrid Johannsen
Ingrid JohannsenMediechef
Ring 21 19 02 80