
Marinehjemmeværnets fartøj ligger i havn i Gråsten under Æblefestivalen, og der er åbent hus ombord, så folk kan danne sig et indtryk af, hvad værnet laver.
Maritimt islæt på æblefestival
Ud over selve Æblesejladsen til årets Æblefestival i Gråsten foregår med det gode skib Herborg, der sejler over Flensborg Fjord til Lyksborg, så er andre fartøjer også en del af æblefestivalen.
Marinehjemmeværnet holder åbent skib på deres fartøj, der ligger i havnen og byder på adspredelse for mostpublikummet.
“Marinehjemmeværnet vil gerne slå et slag for deres indsats og fortælle, hvem de er,” fortæller formand Kaj Nielsen.
Desuden vil det flotte gamle tremastede tidligere træfyrskib Den store Bjørn ligge i havn, så folk kan gå ombord og besigtige dæk og master, når de trænger til at strække benene og fordøje æblespiserne. Fartøjerne er fast bestanddel af æblefestivalen og kan besigtiges hele lørdag 28. og søndag 29. september. ■

Det tremastede træskib Den store Bjørn kan ligeledes besigtiges under æblefestivalen, der byder på lidt af hvert til lands og til vands.
Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 25. september 2024
Skrevet af
Fotos af
Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.

