Lyre Lauget fejrer 25-års jubilæum

Lyren fejrer 25-års jubilæum, og det bliver festligholdt fredag 16. august med en fest.

Lyre Lauget fejrer 25-års jubilæum

2024 er et helt særligt år for Lyre Lauget

Lyren fylder nemlig 25 år og det skal fejres.

“Vi kommer til at gøre noget særligt ud af det i år”, lyder det fra Lyre Laugets formand, Jesper Schimann Hansen. 

Normalt fejres Lyren på jubilæumsdagen den 12.august, men i år vil det foregå fredag den 16. august. 

Selve jubilæumsfesten vil finde sted i tidsrummet 15.00-18.00, hvor der vil være rigelige mængder af kaffe, kage, pølser og øl. 

Derudover vil der være sød musik til øregangene, da Banditterne vil spille live-musik. 

Jesper Schimann Hansen siger, at der ellers bare vil være normal hygge og en velkomsttale.

“Til lejligheden har vi også fået shinet den op og fået den malet. BHJ Fonden har hjulpet med tilskud”, tilføjer Jesper Schimann Hansen.

Lyre Lauget har 83 medlemmer i alt, hvilket inkluderer både privatpersoner og virksomheder. 

Formålet er at fastholde interessen for Lyren og sikre den fremtidige vedligeholdelse.

Til jubilæumsfesten den 16. august er alle mere end velkomne.  ■

Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 4. juli 2024

Skrevet af

Gunnar Hattesen
Gunnar HattesenAnsvarshavende redaktør
Ring 21 16 06 83

Fotos af

Jimmy Christensen
Jimmy ChristensenFotograf
Ring 29 25 95 50

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.