Artikelbeskrivelse
Luciaoptog på Broager Plejecenter
Af Ingrid Skovbo Johannsen
Selv om man er blevet grå i toppen, og benene er slidte, er der masser af julehygge på Broager Plejecenter.
Forleden gik Gråsten Idræts- og Gymnastik¬forenings teendancehold luciaoptog i “Kernehuset” for at bringe lyset frem og sprede hygge.
Pigerne blev ledet af de to instruktører, Sandie Johansen og Pernille Korn Frederiksen, som er stedkendte på plejecentret, hvor de begge arbejder.
Pernille Frederiksen, 25 år, er ansat som sosu-assistent og Sandie Johansen, 37 år, er tilkaldevikar.