Karin Baum er en farverig skikkelse, som begyndte æblesejladsen fra Gråsten til Flensborg.

Kunsten er hjerteblod for æbledronning

Kunst og kultur har altid spillet en stor rolle i Karin Baums liv.

Den farverige kvinde fra Rinkenæs har altid arbejdet aktivt for at styrke det grænseoverskridende samarbejde.

“Når man bor tæt på grænsen, har familie på begge sider i det dansk-tyske grænseland, faldt det naturligt for mig at være brobygger i det grænseoverskridende samarbejde omkring kunst og kultur”, siger Karin Baum, der i foråret fyldte 70 år.

Karin Baum flyttede i 1993 til Rinkenæs fra Flensborg.

“Noget af det første jeg kastede mig over, var Æblesejladsen”, erindrer Karin Baum, som glæder sig over, at æblefestivalen gennem årene er blevet større og større.

“Det var glædeligt, at historiske skibe hvert efterår sejlede fra Gråsten til Museumshavnen i Flensborg med æbler, som blev solgt på havnen. Arrangementet blev en voksende succes i både Gråsten som Flensborg. Det hjalp selvfølgelig også, at Gråsten­æblet blev udråbet som Danmarks Nationalæble”, siger Karin Baum, som sætter stor pris på, at hun blev udnævnt til Æbledronning af Gråsten.

“Jeg nød at se æblesejladsen voksede. Og især er jeg stolt over, at det er blevet til en Æblefestival – en slags folkefest – der varer i flere dage”, siger Karin Baum, som også har ydet en stor indsats i Flensborg Fjord Kunst- og Kulturforening.

“Kunsten er mit hjertebarn. Det ligger mit hjerte meget nært. Kunsten er uden sprogbarriere og kan i den grad binde bånd og danne venskaber på tværs af grænsen”, siger Karin Baum, som har mødt mange dejlige mennesker på tværs af grænsen i foreningen.

Hun elsker at gå på opdagelse i naturen, og finde små finurligheder, som bliver til kunst.

“Noget af det ender i min have, hvor de fylder mig med historier.

“Det er skønt at være oppe at flyve, når det går stærkt, men også dejligt igen at være nede på jorden blandt skønne blomster. Jeg hviler aldrig på laurbærrene. Jeg er stadig fyldt med tanker og idéer, der kan være med til at gøre en forskel”, siger Karin Baum. ■

Skrevet af

Søren Gülck
Søren GülckFotograf
Ring 23 80 12 54

Fotos af

Søren Gülck
Søren GülckFotograf
Ring 23 80 12 54

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.