De lokale spejdere fra Grænsetroppen deltog i landslejren på Sjælland.

Spejderlejr med lokalt islæt

I alt 12 piger og drenge fra De blå spejdere i Padborg – Grænsetroppen – har været på landslejr sammen med 32.000 andre spejdere fra ind- og udland. 

Spejderlejren lå ved naturområdet Hedeland ved Hedehusene på Sjælland. Her delte Padborg gruppen lejr med deres venskabsgruppe fra Frankrig. 

I de 8 dage, lejren varede, lavede spejderne en masse forskellige aktiviteter, tog spejdermærker, lavede mad over bål og fik nye venner.

Vejret var en god blanding med både sol og varme, men også regn og storm. 

“Som spejder skal man kunne begå sig i alt slags vejr, og vi fik hele paletten”, fortæller en glad, men også træt tropsleder Mads Leo Hagenau Sengewald.

De lokale spejdere tog en dag fri fra lejren og legede turister i København, hvor de besøgte Rundetårn, Christiansborg, Christiania, Amalienborg og spejdernes hovedkvarter.

Søndag vendte spejderne trætte hjem med bussen fra en meget begivenhedsrig spejderlejr. ■

Skrevet af

Ditte Vennits Nielsen
Ditte Vennits NielsenLokalredaktør Bov
Ring 25 98 91 80

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.