Med 80 tilmeldte var der udsolgt, da Bentes Shop, Blomst og Bolig og Jan Jensen Ure Guld Sølv forleden præsenterede deres nyheder ved et modeshow.
Kunderne blev klædt på til stort modeshow
Med 80 tilmeldte var der udsolgt, da Bente’s Shop, Blomst & Bolig og Jan Jensen Ure, Guld og Sølv, forleden holdt modeshow i Padborg Torvecenter.
Lokale modeller præsenterede et væld af nyheder. 70´ernes fløjl har fået et comeback på modescenen, ligesom højtaljede bukser med brede ben og poncho.
Der var lag på lag i farverige kombinationer, blonder, jeans og de mere klassiske stilarter som jakkesæt, kjoler, formsyede jakker, skjortebluser, nederdele og striktrøjer.
Der var noget til alle, i alle aldre og i alle størrelser.
Pernille Hansen fra Blomst & Bolig præsenterede nyheder til advent, jul, dekorationer og hygge til hjemmet. Både i form af brugskunst, tekstiler, delikatesser og julekalendere med lækker chokolade. Som noget nyt, kan man nu også købe Christiansfelder honningkager i butikken.
Bitten Haase fra Jan Jensen Ure, Guld og Sølv gik selv model, iført smukke smykker og ure i forskellige kollektioner og prisklasser.
Efter modeshowet kunne gæsterne besøge de tre butikker, som også bød på lækkerier og smagsprøver. ■
Bente Smedegaard, indehaver af Bentes Shop, viste spændende efterårsnyheder
Lokale modeller viste forskellige sammensætninger af tøj
Pernille Hansen, indehaver af Blomst og Bolig, præsenterede nyheder i butikken
Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 13. november 2024
Skrevet af
Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.