Med 80 tilmeldte var der udsolgt, da Bentes Shop, Blomst og Bolig og Jan Jensen Ure Guld Sølv forleden præsenterede deres nyheder ved et modeshow.

Kunderne blev klædt på til stort modeshow

Med 80 tilmeldte var der udsolgt, da Bente’s Shop, Blomst & Bolig og Jan Jensen Ure, Guld og Sølv, forleden holdt modeshow i Padborg Torvecenter.

Lokale modeller præsenterede et væld af nyheder. 70´ernes fløjl har fået et comeback på modescenen, ligesom høj­taljede bukser med brede ben og poncho.

Der var lag på lag i farverige kombinationer, blonder, jeans og de mere klassiske stilarter som jakkesæt, kjoler, form­syede jakker, skjortebluser, nederdele og striktrøjer. 

Der var noget til alle, i alle aldre og i alle størrelser.

Pernille Hansen fra Blomst & Bolig præsenterede nyheder til advent, jul, dekorationer og hygge til hjemmet. Både i form af brugskunst, tekstiler, delikatesser og julekalendere med lækker chokolade. Som noget nyt, kan man nu også købe Christians­felder honningkager i butikken.

Bitten Haase fra Jan Jensen Ure, Guld og Sølv gik selv model, iført smukke smykker og ure i forskellige kollektioner og prisklasser. 

Efter modeshowet kunne gæsterne besøge de tre butikker, som også bød på lækkerier og smagsprøver. ■

Bente Smedegaard, indehaver af Bentes Shop, viste spændende efterårsnyheder

blank

Lokale modeller viste forskellige sammensætninger af tøj

blank

Pernille Hansen, indehaver af Blomst og Bolig, præsenterede nyheder i butikken

Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 13. november 2024

Skrevet af

Helle Hockerup
Helle HockerupSalgskonsulent
Ring 22 92 21 19

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.