Artikelbeskrivelse

 

Kaptajn i sit eget liv

Af Gunnar Hattesen

21-årige Martin Raunkjær er kommet på ret kurs. Men for blot et år siden var han på vej ud over afgrundens rand.
Forældrene græd. Han var stoppet med sin uddannelse. Han havde byttet rundt på dag og nat, begyndt på narko, kommet på antidepressiv- og sovemedicin hos lægen, havde smidt sin dejlige kæreste ud, holdt ikke længere aftaler og undgik familien.
Men så kom Odense-knægten til Broager. I fire måneder boede han hos Lisbeth G. Petersen og Hans Jørgen Skjoldgaard i Iller Strand. Og så kom han på højkant igen.
”Succes afhænger af vilje. Vi lærte ham at tro på sig selv”, fortæller Lisbeth G. Petersen, som driver Lgp consult. I mange år har hun arbejdet med voksne mennesker, der har ondt i livet med stress, parforholdsproblemer eller personlige kriser.
Efter fire måneders privat ophold hos Lisbeth G. Petersen og Hans Jørgen Skjoldgaard var den unge fyr ude af medicin, havde fået struktur på hverdagen og selvtilliden var i hus. Godt hjulpet af coaching, kropsbehandling, træning og så selvfølgelig masser af frisk luft og positiv energi.
Søfartsskolen
Det førte til, at Martin Raunkjær startede på en uddannelse på Søfartsskolen i Svendborg og i dag sejler han rundt i Nordsøen som skibsassistent.
”Jeg var 2½ år i den dybe kælder. Det hele sejlede. Opholdet hos Lisbeth og Hans Jørgen gav mig atter troen på mig selv”, fortæller en glad Martin Raunkjær, som er glad for det skub, han fik i virksomheden Gran&Grin på Broagerland.
”Vi finder de gode kompetencer, forfølger de unges drømme og laver en handlingsplan for, hvordan vi kan nærme os drømmene for fremtiden. Vi snakker positiv adfærd, anerkendende kommunikation, nærvær og hvordan man blandt andet bliver attraktiv for arbejdsmarkedet og en kæreste. Midlerne er en oprigtig interesse i at se, høre og værdsætte de unge. Godt krydret med humor som er en naturlig ingrediens i konceptet”, siger Lisbeth G. Petersen fra den nye virksomhed: Gran&Grin.

kaptajn-i-sit-eget-liv02

Hans Jørgen Skjoldgaard tog Martin med ud i plantagen for at lære om pligter og arbejde. Foto Jimmy Christensen

Hans Jørgen Skjoldgaard tog Martin med ud i plantagen for at lære om pligter og arbejde.
Foto Jimmy Christensen

 

juletraeer-broager_30e9930 juletraeer-broager_30e9917

 

 

 

 

 

 

 

juletraeer-broager_30e9916