Artikelbeskrivelse

Julemarked i Den Kongelige Køkkenhave

Af Søren Gülck
Den Kongelige Køkkenhave i Gråsten slog forleden dørene op til det første julemarked nogensinde.
Julemarkedet er etableret i samarbejde mellem Slotsstyrelsen og Sønderborg Kommune med Væksthuset under Socialpsykiatrien.
Det er medarbejdere og ledere fra Væksthuset i Augustenborg, der står for julemarkedet sammen med en række frivillige medhjælpere og Gråsten Forum.
Julemarkedet er etableret flere steder i gartneriet. I det fri er der salgsboder med frisk kaffe og lune æbleskiver og i et af væksthusene er der indrettet salgsudstilling. Pakke- og grøntsags rummet i hovedbygningen er ligeledes indrettet til julemarked.
Det er medarbejderne i Væksthuset, der står for produktionen af de mange spændende juleting, der sælges frem til jul.
Som noget særlig er der presset most af de æblerne fra gartneriet, som kan købes med sin helt specielle etiket.
Julemarkedet er resten af måneden åbent fredag fra kl. 10.00-12.00
I december er åbningstiden torsdag og fredag kl. 12.00- 17.00, lørdage 10.00-14.00. Sidste åbningsdag er 19. december. 

Slotsgartneriet på Felstedvej i Gråsten byder på et spændende julemarked. Foto Søren Gülck

Slotsgartneriet på Felstedvej i Gråsten byder på et spændende julemarked. Foto Søren Gülck