I smukt solskinsvejr så deltagerne Den Kongelige Køkkenhave.

Husmødre på havevandring

Den Kongelige Køkken­have i Gråsten havde torsdag eftermiddag besøg af 16 nysgerrige damer fra Kruså Husmoderforening. 

De fleste havde besøgt køkkenhaven på egen hånd tidligere, men muligheden for at få en rundvisning med guide udløste et genbesøg.

Deltagerne fik en interessant fortælling om den smukke have samt fakta om Graasten Slot og Den Kongelige Familie.

Turen var arrangeret med samkørsel fra Kruså. Kirsten Hansen Harkær tog dog turen på elcykel. 

“At cykle gør mig glad og giver energi”, lød det fra Kirsten Hansen Harkær.

Rundvisningen blev rundet af med kaffe og lagkage på Den Gamle Kro i Gråsten. ■

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.