Artikelbeskrivelse

Statsautoriseret ejendomsmægler Kjeld Faaborg.

Huse afsættes på stribe: 

“Det er blevet sælgers marked”

Hussalget har gennem flere år været stigende, og selvom meget lidt er, som det plejer, er tallet endnu støt stigende.

Hus efter hus bliver afsat ved Estate Kjeld Faaborg i Gråsten. 

I år har ejendomsmægleren allerede solgt 60 huse. Det er dobbelt så mange huse, som der normalt er solgt på denne tid af året.

“Det har været en helt vanvittig start på 2021. VI har haft et halvt års omsætning på tre måneder,” siger ejeren, Kjeld Faaborg.

Landsdækkende stigning

Over hele landet gør tendensen sig gældende. Både på landsplan og i Syddanmark alene steg salget af parcelhuse i 2020 med 17 % ift. 2019. Siden 2015 er salget i Syddanmark samlet set steget med 48 %. 

Kjeld Faaborg har et bud på, hvordan det kan være.

“Der er jo selvfølgelig en flokmentalitet. Hvis mange køber ny bil, køber man også selv ny bil. Der er endelig kommer hul på markedet, og så går det over al forventning med salget,” siger Kjeld Faaborg.

Han mener, at blandt andet renten, der er historisk lav, har en positiv indflydelse på salget.

“Renten er meget, meget lav. Engang var den 10 %, i dag er det 1 %. Rentebyrden på en bolig er altså meget lav sammenlignet med niveauet for år tilbage.” ■

Skrevet af

Esben Cronbach
Esben CronbachReporter
Ring 26 77 22 72

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.