Formand for Historisk Forening H.C. Jørgensen præsenterer årbogen.

Historisk årbog kommer på gaden

Historisk Forening for Bov og Holbøl Sogne sender igen den traditionsrige årbog på gaden, som graver ned i fortiden.

Som sædvanlig tager forskellige forfattere læseren med rundt i de to grænsesogne, hvor der gemmer sig spændende historier.

Poul Agertoft fortæller, at der i Padborg i 1920 kun var registreret 47 indbyggere. Tallet var i 1960 steget til 2.500 indbyggere.

Padborg-drengens forældre havde en købmandsbutik i grænsebyen, og han skildrer fint byens enorme udvikling.

Årbogen rummer også en strejftur rundt i Kollund og en flot beskrivelse af mindestenene i Bov og Holbøl Sogne.

Årbogen er trykt i 600 eksemplarer. Foreningens medlemmer modtager årbogen gratis, mens andre kan købe den for 120 kr i SuperBrugsen i Padborg eller Høkeren i Holbøl. ■

Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 5. november 2024

Skrevet af

Gunnar Hattesen
Gunnar HattesenAnsvarshavende redaktør
Ring 21 16 06 83

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.