Nogle børn kunne betragte hele skuet oppefra

Glade børneøjne så julemanden

Fredag blev det endelig den tid på året, de fleste børn ser frem til. Julemanden skulle vækkes og juletræet på torvet tændes.

I Gråsten er selv julemanden kongelig.

Han har tilbragt sit sommerhi på Gråsten Slot. Derfor samledes store som små sig i slotsgården, for at vække julemanden. Med musikalks hjælp fra Den Sønderjyske Garde lykkedes det de mange børn at vække julemanden. 

Herefter fulgtes børn, voksne, julemanden og KFUM Spejderne fra Rinkenæs med fakler og Den Sønderjyske Garde hen til Torvet, hvor det store juletræ stod klar med sin pynt. 

Efter en fællessang på Torvet hjalp julemanden med at tælle ned og da både børn og voksne råbte højt “LYS” for deres lungers fulde kraft, begyndte juletræet at stråle og lyse hele torvet op. Der tog julestemningen for alvor fat i Gråsten.

God underholdning

For underholdningen på torvet stod både Den Sønderjyske Garde med deres julemusik. Men også de unge mennesker fra Als Performance Akademi underholdt fra scenen med både sang og dans. KFUM Spejderne stod efterfølgende klar til at uddele 484 slikposer til børnene. 

Også det Det Gamle Rådhus hjalp med til arrangementet. De stod klar med gratis æbleskiver, saft og gløgg, som der var rift om blandt publikum. ■

Skrevet af

Lene Neumann Jepsen
Lene Neumann Jepsen Kommunikationskonsulent
Ring 31 17 05 27

Fotos af

Lene Neumann Jepsen
Lene Neumann Jepsen Kommunikationskonsulent
Ring 31 17 05 27