blank

Lillian og Ingemar Gustafsson har overtaget driften af Frøslev Kro.

Gamle kendinge tilbage på Frøslev Kro

Ejerne af Frøslev Kro, Lillian og Ingemar Gustafsson, er igen trukket i arbejdstøjet.

Ægteparret varetager nu selv driften af den historiske kro efter de tidligere forpagtere, Gitte og Wael Majed, har smidt håndklædet i ringen. 

“Vi var ellers gået på pension, nød rejser til udlandet og hyggede os sammen”, fortæller Ingemar Gustafsson, som sammen med hustruen Lillian tidligere har drevet Frøslev Kro.

For tre år siden var de så heldige at få kroen forpagtet ud til ejerne af CaFeodora i Gråsten. Men desværre lykkedes det ikke de nye forpagtere at skabe overskud, så deres anpartsselskab blev meldt konkurs i januar.

“Jeg er selvfølgelig uforstående overfor det, da vi selv generede et større millionoverskud tilbage i 2018. Men nu er vi gået i gang igen og arbejder fra 7 morgen til mellem 22 og 23 om aftenen. Vi har fuldt booket af vores værelser, tager imod busselskaber og har også á la carte”, fortæller Ingemar Gustafsson.

Ægteparret har været vant til at arbejde. Tidligere drev de Kværs Kro. 

Selv om alderen trykker, så tager de den i stiv arm. De kunne dog godt bruge noget mere personale. 

“Vi må se tiden an og naturligvis håber vi, det lykkes at forpagte kroen ud igen eller sælge den”, siger Ingemar Gustafsson. ■

Skrevet af

Ditte Vennits Nielsen
Ditte Vennits NielsenLokalredaktør Bov
Ring 25 98 91 80

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.