
Borgmester Jan Riber Jakobsen (K).
Frøslevlejren bliver renoveret for 7,4 mio.
Frøslevlejren skal energirenoveres for 7,4 millioner kroner.
Formand for den Selvejende Institution Frøslevlejren, borgmester Jan Riber Jacobsen (K), fortæller, at energirenoveringen starter indenfor den næste måneds tid, og forventes færdig med udgangen af 2025.
“Der bliver installeret et centralvarmeanlæg med luft til vand varme, hvor de forskellige bygninger bliver tilkoblet. Anlægget vil også reducere udgifter til varme, og afhjælpe de fugtudfordringer vi har i nogle af barakkerne. Det nye varmeanlæg vil blive klargjort, så det kan tilsluttes fjernvarme, hvis fjernvarmenettet engang bliver ført ud til Frøslevlejren”, siger Jan Riber Jacobsen.
I budget for 2025 afsatte byrådet også 400.000 kr. til Frøslevlejrens markering af 80-årsdagen for Danmarks befrielse den 4. maj.
Frøslevlejren er en af de få bevarede lejre fra 2. Verdenskrig, og institutionens formål var at genopbygge lejren og samtidig drive og bevare lejren som et historisk mindesmærke fra 2. verdenskrig.
Den Selvejende Institution Frøslevlejren blev stiftet den 1. januar 1984 af Sønderjyllands Amt og daværende Bov kommune.
Bygningerne er i dag udlejet til en række institutioner og organisationer, bl.a. Frøslev Efterskole, som lukkes med udgangen af juli måned. ■
Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 29. januar 2025
Skrevet af
Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.