Frøslev Polde-stien ny europæisk vandrevej

Frøslev Plantage har fået en ny europæisk anerkendt og anbefalet vandresti Frøslev Polde-stien. 

Det blev offentliggjort under recertificeringen af Gendarmstien. 

Europæiske vandrestier trækker mange vandreturister med sig. Nu får de en ekstra rute på cirka 10 kilometer, når de er i grænselandet for at vandre på Gendarm­stien. Frøslev Polde-stien er 10 kilometer lang og går gennem det særprægede hedeslette og istidslandskab.

Turen har sit udgangspunkt i Frøslev Lejren med mulighed for at skære nogle kilometer af godt halvvejs, hvor rutens stier mødes. 

Vandreren kan nøjes med at gå 6 kilometer, hvis man kan leve med ikke at lægge vejen forbi Ålemose vandsted. Til gengæld får man alligevel indlandsklit, klimper – forhøjninger i landskabet – og den våde klimp at se på den kortere tur.

Polde betyder indlandsklit. Storm­fald har gennem de sidste 100 år blotlagt geologisk interessante seværdigheder i Frøslev Plantage, og de åbenbares på Frøslev Polde-stien, der tæller sjældne og nøjsomme plantearter på den magre og tørre jord.

Frøslev Polde-stien er etableret som europæisk kvalitetsvandresti i samarbejde mellem European Hiking Federation, Natur­styrelsen og Aabenraa Kommune. Stien er samtidig udpeget som Hærvejs­perle, der giver rundtursmulighed for at vandre i tilknytning til Hær­vejens cykelrute. ■

Steen Kobberø Hansen fra European Hiking Federation fortalte under fejringen af recertificeringen af Gendarm­stien, at der nu er en ny europæisk anbefalelsesværdig vandresti i Frøslev Plantage – Frøslev Polde-stien.

blank

Aabenraas og Sønderborgs borgmestre Jan Riber Jakobsen og Erik Lauritzen har fælles ansvar for Gendarm­stien, men Frøslev Polde-stien henhører under førstnævnte.

blank

Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 3. januar 2025

Skrevet af

Lise Kristensen
Lise KristensenJournalist
Ring til 20 75 79 12

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.