Formand for LAH Bov, Svend Villadsen.
En uforglemmelig juleaften på museet
I alt 36 enlige, herunder 2 børn, fik en dejlig juleaften i fællesskab, da Handicapforeningen LAH Bov, afholdt juleaften på Told- og Grænsemuseet i Padborg.
Der var god julemad, der var julestemning med julesange og alle hyggede sig med hinanden.
LAH Bov skabte denne juleaften igen nogle hyggelige rammer, som sikrede en god, fælles juleaften for enlige medborgere.
Et så stort et arrangement kræver mange hjælpende hænder. I alt 8 frivillige hjalp til juleaften, og Signe Floutrup stod i spidsen for julemaden til de 36 gæster. Al maden var sponsoreret af Rema 1000, bortset fra juleænderne, som var sponsoreret fra Super Brugsen i Padborg.
LAH Bov har tidligere afholdt julemarked hvert år på Smedeby Kro for at skaffe midler til at holde juleaften for enlige, men de har ikke rigtig nogen steder at være mere.
I år afholdt LAH Bov bankospil på Toldboden, hvor alle forretninger i Kruså og Padborg har bidraget med gevinster. På Toldboden har der også har været indsamling og salg af julesokker. Alt i alt har Toldboden bidraget med knap 14.000 kr. til juleaften arrangementet. En privat person i Kruså har bidraget med et kontantbeløb på kr. 2.500.
Svend Villadsen fortæller, at alle fik en pose med julegodter og et gavekort på 250 kr. med hjem.
For Svend Villadsen blev klokken 2.00, inden han kunne “lukke og slukke” for en dejlig juleaften på museet. Men LAH Bov kunne se tilbage på en juleaften, som gik over al forventning. ■
Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 3. januar 2025
Skrevet af
Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.