Artikelbeskrivelse
Flot luciaoptog på Valdemarshus
Af Ditte Vennits Nielsen
På Valdemarshus forstår de virkelig at feste. Salen er fyldt til randen, når der er arrangementer.
Denne gang var det juleafslutning, der trak 140 mennesker af huse.
Der var fællessang, musik af husorkesteret, julehistorier læst op af sognepræst Anette Jensen, optræden af sangkoret og sidst men ikke mindst flot optog af de smukke Luciapiger fra Fårhus.
Selvfølgelig blev der serveret kaffe og lækker hjemmelavet kage, og de heldige kunne tage en lille julestjerne med hjem. En flot afslutning på sæsonen.