Fjordskolens sang blev sunget af fuld hals inden Grænsehallerne sørgede for kaffen. Foto Ditte Vennits Nielsen

Fjordskolen i Kruså blev indviet

Det blev en fin indvielse af specialskolen Fjordskolen i Kruså, da borgmester Thomas Andresen klippede den røde snor med hjælp fra en elev.

Efter en kort velkomst ved Fjordskolens leder, Jens Boddum, udtrykte borgmester Thomas Andresen ønsket om, at alle vil tage den nye skole til sig, så den fremtidige historie om skolen kan skrives i fællesskab.

Formand for Børne- og Uddannelsesudvalget, Kirsten Nørgård Christensen, havde i sin tale fokus på at kigge frem og ikke tilbage.

“I dag er sidste milepæl i forhold til byggeprocessen, men det er også en første milepæl. For nu er skolen endelig samlet under et tag i lyse rammer med et dejligt udenoms areal. Her er grundlag for et godt læringsmiljø for børn og et fagligt fællesskab for voksne”, sagde Kirsten Nørgård Christensen.

Formand for forældrebestyrelsen, Mette Larsen, holdt som ventet fast i beslutningen om at blive væk fra åbningen. ■

Skrevet af

Ditte Vennits Nielsen
Ditte Vennits NielsenLokalredaktør Bov
Ring 25 98 91 80

Fotos af

Ditte Vennits Nielsen
Ditte Vennits NielsenLokalredaktør Bov
Ring 25 98 91 80