Fin afstemningsfest på Frøslev Kro
Af Torben Ølholm
Afstemningsfester er en stærk tradition i Nordslesvig – den zone, der den 10. februar 1920 stemte for at blive en del af Danmark. Og selv om der er gået små hundrede år siden dengang krydsene blev sat, bliver dagen fortsat markeret i landsdelen.
I år samlede Historisk Forening for Bov og Holbøl Sogne således atter en fyldt sal på Frøslev Kro til afstemningsfest. Selvfølgelig sang man fra Højskolesangbogen. Og naturligvis rejste alle sig op ved slutningen af sidste vers i „Det haver så nyeligen regnet“. Der skulle sættes eftertryk på.
Et pænt fremmøde var der. Nær ved 80 mennesker var deltagere i festen. Og de lyttede til et dobbelt-foredrag fra journalist Flemming Nielsen, der fortalte om sin personlige forbindelse til to tragedier i grænselandet: Det var oldemor, oldefar, Dybbøl, døden og „Æ Mörderhaus“. Og undervejs var der selvfølgelig kaffe – og med lagkage. Ellers havde det da været en mærkelig afstemningsfest