Artikelbeskrivelse

blank

Hermann Quorp har altid haft en vognmand i maven.

Et liv bag busrattet 

I den østlige del af Sønderjylland er Quorps Busser kendte overalt. Busserne er også kendte af mange uden for Sønder­jylland. For de kommer vidt omkring. I de 40 år Hermann Quorp drev busselskab gik aldrig af vejen for en bustur til Sydslesvig, Harzen, Italien, Spanien eller Østrig, hvis jobbet krævede det.

Fhv. vognmand Hermann Quorp, Gråsten, fylder tirsdag den 6. oktober 80 år.

Og han ved en ting eller to om det at køre bus. Ved årsskiftet overdrog han firmaet til Brian Kock, men han kan se tilbage på over 40 år som selvstændig vognmand, hvor han var kendt for at være en dygtig, respekteret og afholdt chauffør. I de mange år han sad ved rattet og styrede busselskabet, har konjukturerne naturligvis gået op og ned. Men han var heldig. Når han miste3de noget, fik han noget andet.

Hermann Quorp har altid kørt faste skoleruter og lagde sig i selen for at få turistkørsel. Han har haft mange stamkunder og han har altid vist, hvordan man skulle gebærde sig over for foreningerne, menighedsrådene og virksomhederne.

Hermann Quorp er født i Adsbøl, og har altid haft en vognmand i maven. Som ung fik han smag for vognmandsbranchen, da han kørte lastbil til Italien, men i 1980 startede han sit eget vognmandsfirma. Han har en god stedsans, og han har altid vist, hvor han ville hen. Det startede med en taxi, men firmaet voksede. 

I 35 år kørte han skolekørsel. I 1995 flyttede han domicil fra Adsbøl til Rinkenæs. Han var gift med Anne, der døde i 2001. Han bor nu i Gråsten.

Han har tre børn. René, Monica og Frank.

Hermann Quorp er bortrejst på dagen. ■

Skrevet af

Gunnar Hattesen
Gunnar HattesenAnsvarshavende redaktør
Ring 21 16 06 83

Fotos af

Ingrid Johannsen
Ingrid JohannsenMediechef
Ring 21 19 02 80