Lone Bred tilbyder massageterapi i klinikken på Kalvehaven 2 i Padborg.

Klinikken “Nyd Livet” har fået ny adresse

Lone Bred er sammen med sin mand flyttet fra Søndermosekvarteret til Kalvehaven 2 i Padborg. 

Her har hun indrettet sin klinik “Nyd Livet” i deres nye hjem.

Lone Bred afsluttede sidste år uddannelsen som psykoterapeut og kan nu udføre massageterapi.

Denne form for massage er meget unik og Lone Bred udfører den særdeles professionelt.

Idéen til massageterapien er en udløber af den traditionelle massage, som hun har udført i mange år. 

Hun har fundet ud af, at mange af symptomerne stammer fra psyken.

“Vi kan godt massere skuldrene, men hvorfor bliver smerterne ved med at vende tilbage? Det gør de, fordi kroppen råber op, når smerterne stammer fra en psykisk ubalance”, fortæller Lone Bred, som arbejder med udgangspunktet i, at krop, sind og sjæl skal arbejde sammen. 

“Hvor mange mennesker gør præcis dét, de gerne vil? Vi bør tage et bevidst valg og have det godt med det, for derigennem skaber vi balancen i krop, sind og sjæl. Ved massageterapi skabes den helt rigtige vej til en balance i kroppen”, fortæller Lone Bred. 

Massageterapi forløser muskelspændinger og traumer på et dybere niveau, som er samlet op igennem årene. Behandlingen er et samspil mellem klient og behandler. 

Udover massageterapi tilbyder Lone Bred stadig almindelig massage i forskellige former. 

I hele oktober måned er der tilbudspris på den nye massageform. ■

Skrevet af

Ditte Vennits Nielsen
Ditte Vennits NielsenLokalredaktør Bov
Ring 25 98 91 80

Fotos af

Ditte Vennits Nielsen
Ditte Vennits NielsenLokalredaktør Bov
Ring 25 98 91 80