Kjeld Faaborg Estate

Kjeld Faaborg har forrygende travlt med at sælge huse. Foto Ingrid Johannsen

Estate Kjeld Faaborg fordobler salget

På et halvt år har den lokale ejendomsmægler fordoblet salget af huse.

Hos Estate Kjeld Faaborg går det forrygende. 

I alt 127 indgået handler er det blevet til siden årets begyndelse. Omsætningen er derefter. På lidt over et halvt år har ejendomsmægleren omsat for det, de normalt ville omsætte på et helt år.

Gode team i gode tider

Et hold, der fungerer sammen, er ifølge Kjeld Faaborg grunden til, at det går så godt med salget.

”Vi er skruet godt sammen. Vi har Henrik, der er rigtig god til det byggetekniske. Så har vi de to ildsjæle, Tobias og Jonas, der er friske med nyt input, og Vivienne, der klarer sagsbehandlingen før og efter salgene rigtig godt,” siger han.

Samlet set mener Kjeld Faaborg, at de har et ”godt team med hver sine kvaliteter”.

”Vi laver selvfølgelig også fejl, men vi lærer samtidigt af dem, og så lytter vi til købers og sælgers behov.”

Mangel på byggegrunde

Estate Kjeld Faaborg sælger lige nu adskillige huse, men om det kan fortsætte resten af året, er Kjeld Faaborg usikker på. 

Han holder sine forventninger positiver, men er alligevel skeptisk. Én af grundene, til at han ikke ved, om det kan fortsætte, er, at der er mangel på byggegrunde.

”Det undrer mig, at der ikke er nogen salgsklare byggegrunde. Man burde have set behovet, inden vi kom så vidt,” siger Kjeld Faaborg.

Han mener, at nye udstykninger er en mangelvare, og at kommunen er bagefter med udstykningerne. ■

Skrevet af

Esben Cronbach
Esben CronbachReporter
Ring 26 77 22 72

Fotos af

Ingrid Johannsen
Ingrid JohannsenMediechef
Ring 21 19 02 80

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.