
Andreas Christian Jørgensen er co-founder af Tasters.
Nyt iværksætterfirma i Padborg med specialøl
To unge fyre har stiftet deres eget iværksætterfirma, som sælger 27 forskellige specialøl.
De sælger nu ud af øllene under navnet Tasters, og bag firmaet står vennerne 24-årige Jacob Krogh Jørgensen og 24-årige Andreas Christian Jørgensen, der begge stammer fra Kollund.
Øllene kan nydes lokalt
“Vi sælger specialøl til barer og restauranter og private. Blandt vores første kunder er Fox & Hounds og Torvehallerne i Sønderborg. De kan også købes hos Klokkeblomsten i Padborg”, fortæller Jacob Krogh Jørgensen, som ikke lægger skjul på, at ambitionen er at sparke øllet ud til hele Danmark.
“Vi opkøber specialøllene på økologiske bryggerier i Danmark, men importerer også specialøl fra Ungarn og Estland”, nævner Jacob Krogh Jørgensen, som er stolt over, at firmaet allerede har solgt næsten 3.000 flasker øl.
“Salget er gået over vort mål”, fastslår Jacob Krogh Jørgensen.
Lagersalg
Det nye firma holder lagersalg lørdag den 31. juli kl. 10-16 fra lageret på Odinsvej 2 i Padborg. ■

Skrevet af
Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.