Randi Mossom Nielsen glæder sig til at komme i gang i salonen på Hærvejen 9 i Bov.

Erfaren frisør gør sig selvstændig

Torsdag den 10. marts tager Randi Mossom Nielsen det store spring og gør sig selvstændig som frisør i Hair by Randi, Hærvejen 9 i Bov, hvor advokatfirmaet Birgit Thomsen har til huse. 

Randi Mossom Nielsen takker derfor af hos Modesalon Søs efter 20 skønne år.

“Jeg har hele tiden drømt om at få mit eget. Skulle det være, så var det nu. Man kan ikke fortryde, hvis ikke man har prøvet, så jeg besluttede at tage springet,” siger den 41-årige frisør, der er gift med Claus Mossom Nielsen og sammen har de to store børn Sara på 14 år og Lucas på 17 år.

“Jeg klipper alle – damer, mænd og børn. Hele familien er velkommen i Hair by Randi. der har brugt en del kræfter på at sætte salonen i stand med to betjeningsstole og en vaskestol, hvor kunderne samtidig med hårvask også kan få massage.

De gule bygninger, som ejes af advokatfirmaet, ligger over for Børnehaven Evigglad. 

Der er en zoneterapeut og andre wellness lejemål i komplekset, så en frisør passer ganske godt ind i miljøet. Hele familien har været i gang med at male, gøre rent og indrette. 

“Især min far, der er tømrer, og min mand, Claus, har puklet for skabe de rigtige rammer”, fortæller Randi Mossom Nielsen, hvis drøm går i opfyldelse. Nu fremstår lokalet lyst og meget indbydende.

“Jeg kender mange i Bov og Padborg. Jeg har klippet rigtig mange af dem igennem årene, også folk udenbys,” siger en smilende Randi Mossom Nielsen, der har et stort netværk i lokalområdet. 

Frisøren glæder sig til at se gamle som nye kunder, familie og venner til receptionen lørdag den 12. marts fra kl. 12 -15. ■

Datteren Sara får lige rettet lidt på fletningerne forud for åbningen.

blank

Skrevet af

Lise Kristensen
Lise KristensenJournalist
Ring til 20 75 79 12

Fotos af

Ingrid Johannsen
Ingrid JohannsenMediechef
Ring 21 19 02 80

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.