
Else Egholm blev udnævnt til æresmedlem. Hun har udvidet kendskabet til lokalhistorien, Til højre ses Hanne Næsborg-Andersen.
Else Egholm blev æresmedlem
I over 25 år har Else Egholm har arbejdet i Grasten Lokalhistoriske Arkiv.
Det begyndte i 1998, og fra 2003 til 2022 var hun leder af arkivet.
For den store indsats blev hun forleden udnævnt til æresmedlem af Historisk Forening for Graasten By og Egn.
“Else Egholm har med venlig og fast hånd styret arkivet fra dets tilværelse i kælderen i Ahlmannsparken til de nye store lokaler på Nygade 14. Hun har derudover i mange år sørget for redaktion og udgivelse af årsskriftet.
Derudover har hun en særdeles stor viden om
områdets historie og har delt denne viden ved aktivt at bidrage med spændende artikler og foredrag samt udstillinger”, lød begrundelsen fra formanden Hanne Næsborg-Andersen. ■
Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 23. april 2024
Fotos af
Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.
