Grænseløbet løber af stablen for  37. gang.

Efterårets 37. Grænseløb skydes i gang

Grænseløbet er klar til at blive afviklet for 37. gang.

Det begyndte som et lille lokalløb i 1985, og hvert år siden, har frivillige stablet løbet på benene. De fleste frivillige er selv passionerede løbs- og motionsfolk.

I år er der to nye tiltag i det traditionsrige Grænse­løb. For første gang vil det være muligt at løbe en halvmaraton på den eksisterende rute. Des­uden vil det være muligt at gå den korte rute på 5,15 km. 

Det betyder, at man ikke behøver være aktiv løber for at deltage i Grænse­løbet, men at man kan få en god motionsgåtur.

Ruten til halvmaraton er den samme rute, som på 11,4 km turen, men der slås en krølle på turen for at opnå de 21,1 km.

Hjemmeside

Grænseløbet har fået en ny hjemmeside, som er optimeret til både tablet og mobiltelefoner. Domænet www.graenseloebet.dk er det samme, men et nyt udseende og detaljer omkring det, har gjort det nemmere at navigere rundt på siden. 

Det er komiteens bestyrelsesmedlem, Jerker Bruun, som står bag den nye og flotte hjemmeside.

Selve Grænseløbs­komi­te­en består af syv lokalt forankrede medlemmer, som i løbet af 6 måneder har fået organiseret arrangementet ned til mindste detalje. 

Der skal ansøges en række tilladelser i Dan­mark og Tyskland, og Be­redskabs­styrelsen og kommunen skal kontaktes. 

Det er et omfattende arbejde, især fordi løbet overskrider landegrænsen – som det eneste motionsløb i Danmark.

Men det er netop det, der gør Grænseløbet unikt for løberne på den 11,4 eller 21,1 km lange rute. ■

Skrevet af

Ditte Vennits Nielsen
Ditte Vennits NielsenLokalredaktør Bov
Ring 25 98 91 80

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.