53-årige Dorte Soll går efter at blive Socialdemokratiets borgmesterkandidat ved det kommende kommunalvalg i 2025.

Dorte Soll går efter at blive borgmesterkandidat

To personer stiller op til kampvalg om at blive borgmesterkandidat for Socialdemokratiet i Aabenraa Kommune ved kommunalvalget i 2025.

Medlemmerne af partiet har foreslået to kandidater. Det er 53-årige plejehjemsleder på Røns­have Pleje­center, Dorte Soll, Kruså, og viceborgmester Erik Uldall Hansen, 60 år, der var partiets borgmesterkandidat i 2021, der har sagt ja til at stille op.

Begge har et godt kendskab til Aabenraa Kommune og det kommunale arbejde gennem deres medlemskab af byrådet, hvor Dorte Soll er formand for udvalget for plan, teknik og landdistrikter.  

“Jeg synes, jeg har en bred politisk erfaring”, siger Dorte Soll, som blev nyvalgt til byrådet i 2021, men tidligere har været byrådsmedlem i otte år fra 2009 til 2017.

Det er de 350 medlemmer af Social­demo­kratiet, som i en urafstemning, der løber fra 2. januar og tre uger frem, skal afgøre, hvem der bliver partiets kandidat til borgmesterposten. ■

Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 2. januar 2024

Skrevet af

Gunnar Hattesen
Gunnar HattesenAnsvarshavende redaktør
Ring 21 16 06 83

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.