Godt 70 borgere valgte at møde op til borgermøde om kommuneplan.

Stor interesse for borgermøde om plan for kommunens udvikling

Særligt udbygningen af erhvervsområdet i Padborg Vest på den vestlige side af motorvejen optog de godt 70 borgere, da kommunen forleden afholdt borgermøde om den overordnede plan for kommunens udvikling de næste 12 år.

Formand for udvalget for plan, teknik og landdistrikter, Dorte Soll (S) bød velkommen til borgermødet, der blev holdt i ITD-Salen i Padborg

Ifølge den nye kommuneplan skal erhvervsområdet i Padborg Vest udvides, fordi der er behov for mere erhvervsareal.

Byrådet har sendt kommuneplanen for 2025-2037 i 12 ugers offentlig høring, hvor kommunens borgere kan give deres mening til kende.

Der var dog også mulighed for at komme med forslag på borgermødet. Et arrangement på godt to timer, hvor der var mulighed for at stille spørgsmål til kommuneplanen og kommentere den.

Fristen for indsendelse af forslag til kommuneplanen er forlænget til 24. januar. ■

Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 2. januar 2024

Skrevet af

Gunnar Hattesen
Gunnar HattesenAnsvarshavende redaktør
Ring 21 16 06 83

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.