
Det Lille Teater opfører forestillingen “Marie”, som handler om Marie Grubbe, der levede fra 1643 til 1718.
Det lille Teater fejrer 50-års jubilæum
Det lille Teater i Gråsten fejrer 50-års jubilæum den 17. april.
Som optakt til jubilæet har man valgt at lave en genopsætning af det meget roste stykke “Marie”.
Stykket er en spændende forestilling om Marie Grubbe og Ludvig Holberg, som er skrevet af Lærke Sanderhoff. Forestillingen har to meget rutinerede instruktører, Bodil Schafer og Else Nielsen, der har stået for mange dejlige forestillinger på Det Lille Teater
“Marie” opføres fredag den 11. marts, søndag den 13. marts, tirsdag den 15. marts og fredag den 18. marts alle dage kl. 20.00.
Født adelig
Marie Grubbes historie er interessant, fordi hun bryder normerne. Hun er født adelig i 1643, datter af Erik Grubbe til herregården Tjele vest for Viborg. Hun blev gift ind i kongefamilien, men ender som færgekone på Falster.
Ludvig Holberg besøger hende på Møn i 1711 for at få hendes historie. Marie vil ikke fortælle, men spille sit liv sammen med ham.
Det bliver en oplevelse for Marie og en udfordring for Holberg, da han er ganske uerfaren med kvinder.
Han er nødt til at indgå i hendes forskellige erotiske forhold gennem tiden, og det er ganske overvældende for Holberg. Også hendes forhold til penge og til sin far gør indtryk på ham. Sproget i stykket er helt nutidigt og meget humoristisk.
Billetter koster 90 kr pr. stk. Billetbestilling www.lilleteater.dk tlf. 74 65 37 67. ■

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.