
Motorvejsbroen mellem Padborg Erhvervsområde Øst og Vest giver helt nye muligheder for erhvervsudvikling i området.
Den nye motorvejsbro tager form
Arbejdet med at anlægge den nye motorvejsbro over E45 ved Padborg forløber efter planen.
Mod vest arbejdes på at bygge rampen op til den kommende bro. Mod øst er første del af tunnelen under Omfartsvejen nu færdig, så Kejsergade kan forlænges frem til motorvejsbroen.
Stilladsarbejdet hen over E45 er afsluttet, og armeringsarbejdet er i fuld gang. Selve støbearbejdet på broen forventes udført i løbet af december.
Det første spadestik til broen blev taget den 1. maj, og broen forventes at stå færdig i foråret 2026.
Prisen er 50 mio. kroner, og er et af de største byggeprojekter i Aabenraa Kommune. I 2021 afsatte Aabenraa Kommune 25 mio. kroner til broen og staten medfinansierer med 25 mio. kroner. ■

Kejsergade forlænges frem til motorvejsbroen.
Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 12. november 2025
Skrevet af
Fotos af
Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.
