Fem kandidater stillede op til vælgermødet: Fra venstre: Jens Wistoft (V), Helle Lausten (V), Karsten Meyer Olesen (A), Kim Andkjær Doberck (DF) og Preben Rasmussen (Ø).

Regions Syddanmark skal sikre adgang til praktiserende læger, drift af hospitaler, skadestuer, ambulancer, akutlægehelikoptere, psykiatrisk behandling og sociale indsatser. Det handler om sundhed og behandling til regionens 1,2 mio. borgere.

Der var mange spørgsmål til de 5 kandidater til regionsrådsvalget, da Venstre havde inviteret til vælgermøde på Holbøl Landbohjem. Regionerne kan se frem til store ændringer efter 1. januar 2026, bl.a. med implementering af Sundhedsreformen.

Budskabet fra de 4 politiske partier, Venstre, Socialdemokratiet, Enhedslisten og Dansk Folkeparti på vælgermødet var klart: ”Stem lokalt, stem personligt, stem sønderjyder ind i Regionsrådet – dette sikrer os indflydelse på behandling og sundhed i Sønderjylland”

Fire nye sundhedsråd

Regionsrådet reduceres fra de nuværende 41 til 31 politisk valgte medlemmer. Heraf sammensættes 4 nye sundhedsråd.

“I Sundhedsråd Sønder­jylland er vi 4 kommuner med 225.000 indbyggere. Hver kommune stiller 1 repræsentant. Det er besluttet at man her første gang indsætter formanden for den enkelte kommunes socialudvalg. Overfor de 4 sidder 5 regionsrådsmedlemmer, så regionen har altid flertal”, fortæller Jens Wistoft.

I Sydvestjylland er der 5 kommuner Esbjerg, Fanø, Varde, Vejen og Billund og 238.000 indbyggere som får 12 medlemmer, i alt.

I Trekantområdet er der 310.000 indbyggere Kolding, Fredericia, Vejle og Middelfart der får 11 medlemmer.

Fyn har 466.000 indbyggere og ender på 20 rådsmedlemmer og ialt 9 kommuner.

“Det bliver, logisk nok, meget svært at få en geografisk / lokalpolitisk indflydelse med så få kandidater”, konstaterer Jens Wistoft.

Sundhedsreformen

1. januar 2027 træder en ny Sundhedsreform i kraft og implementeringen starter 1. januar 2026. Region Syddanmark får flere opgaver i det nære sundhedsvæsen, og samtidig skal psykiatri og somatik bindes tættere sammen. Derudover sættes der penge af til at mindske ulighed i sundhed.

“Den præhospitale indsats er styrket med langt bedre uddannede para­medicinere. Senest er der kommet præ­hospitale visitationsbiler, som løser mange mindre behandlingsopgaver ude i patientens eget hjem. Hurtigere helbredelse, mindre transport og færre indlæggelser gavner mange”, fortalte Jens Wistoft og tilføjede:

“Sundhedsreformen giver på landsplan ekstra 2,3 mia. kroner til drift, hvoraf godt 300 mio. er øremærket implementeringen af reformen. Hertil kommer ca. 450 mio. til anlæg. Der er derudover, alene i 2026, ca. 600 mio. ekstra til modernisering af sygehuse.

Region Syddanmark får tildelt små 20% af beløbene efter ansøgning og bevilling”, fortæller Jens Wistoft.

Af andre dialogemner som blev berørt på vælgermødet, var velfærdsteknologi, kunstig intelligens, robotter, nærhed via virtuelle samtaler, den elektroniske patientjournal (EPJ) og det grænseoverskridende samarbejde. ■

Faktaboks

Regionernes hovedopgave er at styre og administrere det danske sundhedsvæsen. Regionerne står dermed for både den somatiske og psykiatriske behandling.

Med en ny Sundhedsreform udvides ansvaret yderligere. Fra 1. januar 2026 får regionerne også ansvar for akutsygepleje, nye sundheds- og omsorgspladser samt opgaven med at sikre bedre sammenhæng mellem hospital, praktiserende læger og kommunale sundhedstilbud.

Region Syddanmarks regionsråd har indgået et bredt forlig om et samlet budget på 32,2 mia. kroner for 2026.

Region Syddanmark har omkring 28.300 fuldtidsansatte, der leverer sundheds-, psykiatri- og socialydelser. 

Der var mange spørgsmål og god dialog med kandidaterne på vælgermødet.