Regionsmedlem Jens Wistoft (V).

Lægemangel i fokus ved regionsvalg

Spørgsmål om mangel på praktiserende læger fyldte på vælgermødet på Holbøl Landbohjem.

I 2022 blev det muligt at uddanne sig som læge i Esbjerg, for at imødekomme lægemanglen i yderområderne og den sydlige del af Jylland.

80% af de nyuddannede læger er kvinder.

“Hvis almen praksis ikke kan løse opgaven, er det regionens pligt at sende læger til yderområderne, men det er dyrt, og her vil patienterne møde forskellige læger i konsultationen”, sagde regionsrådsmedlem Jens Wistoft (V).

På vælgermødet havde de opstillede kandidater flere forslag til, hvordan der kunne tiltrækkes flere læger til landsdelen. Det drejer sig om flere kulturelle tilbud, attraktive boliger, og flere lægehuse med klinikfællesskab.

“Det kan som læge være svært at se sig selv i en enkeltpraksis”, sagde Preben Rasmussen (Ø) og opfordrede til at have mere fokus på forebyggelse med udgangspunkt i livsvilkår og social ulighed.

“Det kan være for dyrt for nye læger at komme ind i et lægepraksisfællesskab. Måske skal vi etablere nogle lægepraksis, hvor læger kan leje sig ind.”, sagde Karsten Meyer Olesen (A)

Jens Wistoft rundede debatten af med at orientere om, at forhandlinger mellem de praktiserende læger og regionerne om en overenskomst for 2026 er brudt sammen. 

Der har ikke kunnet opnås enighed om, den økonomiske ramme, og lægerne efterspørger større investeringer fra regionerne. ■

Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 12. november 2025

Skrevet af

Helle Hockerup
Helle HockerupLokalredaktør
Ring 22 92 21 19

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.