Henning Christensen og Leif Hansen

Butik med over 40 års historie lukker

Efter mere end fire årtier som en fast del af Gråstens lokalsamfund lukker Broager & Gråsten Radio snart dørene. 

“Vi ser tilbage på mange gode år og vil gerne rette en stor tak til alle vores trofaste kunder for den store opbakning gennem årene”, lyder det fra de to indehavere Leif Hansen og Henning Christensen. 

Henning Christensen, som siden sin læretid har været tilknyttet Gråsten og omegn, fortsætter service af gamle og nye kunder som hidtil. I hvilken form vil de næste uger vise. Henning Christensen kan fortsat træffes på: 6176 2429. 

Leif Hansen fortsætter som selvstændig i branchen, med samme serviceniveau for både nuværende og nye kunder. 

Leif Hansen kan fortsat træffes på: 4027 2639. 

Lagerudsalg

Radio- og TV butikken har stadig varer på lager.

“Vi inviterer alle kunder til at benytte sig af gode tilbud, inden butikken tømmes i midten af august. Vi ser frem til at yde den bedst mulige service i den sidste tid og håber på at kunne hjælpe dig endnu engang, siger Henning Christensen og Leif Hansen fra Broager & Gråsten Radio ApS  ■

Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 30. juli 2025

Skrevet af

Gunnar Hattesen
Gunnar HattesenAnsvarshavende redaktør
Ring 21 16 06 83

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.