Artikelbeskrivelse

Broager satte fokus på brystkræft

Kræftens Bekæmpelse i Broager holdt forleden Lyserød Lørdag.
Frivillige stod foran SuperBrugsen Broager for at sætte fokus på Brystkræft gennem kampagnen ”Støt Brysterne”.
Dagen blev brugt på forklaring af Støt Brysterne, hvad de gør og hvor det hjælper. Med kager, boller og sten kunne folk vælge et beløb, som de fandt passende. De frivillige fortalte også om nogle af de støtte muligheder folk med kræft har.
Blomsterbutikken Amaryllis i Broager havde også sat fokus på sagen, og solgte buketter med brystkræft sløjfen. For hver buket butikken solgte med en sløjfe gav de 10 kroner til Støt Brysterne.
Det var Ulla Lykke Alnor, som stod i butikken, og hun fortæller, at der havde været god opbakning fra kunderne.
”De har vidst hvad det var, og har været meget støttende om det. Det er selvfølgelig også en sag, vi selv tror på og er glade for at støtte op om”, fortæller Ulla Lykke Alnor. 

Med Pink Lady æblerne ses Laura Deigaard Petersen, Lotte Petersen, Frida Deigaard Petersen og Helene Jørgensen, som stod foran SuperBrugsen i Broager.

Med Pink Lady æblerne ses Laura Deigaard Petersen, Lotte Petersen, Frida Deigaard Petersen og Helene Jørgensen, som stod foran SuperBrugsen i Broager.