Artikelbeskrivelse

672 til forrygende oktoberfest i Broager

Af Mette Lyngholm Larsen
Broue gjorde det igen. Broager-Hallen var lørdag aften omdannet til et festligt stykke München.
Hallen var dekoreret med flag og lys og omdannet til en festlig, farverig og ægte ”stadthalle”.
Over alt var der festklædte mennesker iført lederhosen og store tyrolerkjoler og der var ”stimmung” fra start til slut.
”Sidste år lå antallet på 500 deltagere, og stigningen på 172 deltagere er kun et godt tegn”, fortæller Martin Petersen, som er en af tovholderne.
”Det er fantastisk, at Broager med så få indbyggere kan samle så mange mennesker”, mener Laila Schau Andersen, som har været med siden det startede i 2010.
Det var ikke kun de lokale der kom og festede i Broager; en bus fra Rander ankom og passagererne var med til at feste natten igennem.
”Vi kom for at opleve den famøse oktoberfest. Vi har hørt meget godt om den”, fortæller Paul Erik Jensen, som var en af dem, der kom med bussen. Han havde hørt om festen fra en kollega, som har boet i området og talt godt om festen. 
Laila Schau Andersen og Preben Finnerup Andersen nyder at have vennerne på besøg inden afgang til Die stadthalle i Broue

Der blev danset lystigt på dansegulvet.

Der blev danset lystigt på dansegulvet.