blank

Broager-Hallen har ligget stille hen i næsten tre måneder.

Broager Hallen håber på opstart den 8. juni 

Det er endnu ikke sikkert, hvornår hallerne igen kan åbne op.

Det tyder på, at hallerne igen kan åbne op i starten af juni. Én ting, der gør sig gældende for alle virksomheder og foreninger i forbindelse med genåbningen, regeringens forholdsregler. Forholdsreglerne beskriver udførligt, hvilke regler man skal følge, hvis man ønsker at genåbne. 

Så længe reglerne om haller ikke er på plads, kan Broager Hallen kun gisne om, hvad de skal forberede. 

“Vi skal finde ud af, hvad forholdsreglerne er. Kan vi spille bordtennis? Hvor stor er en bordtennisbane så? Vi er ikke klar over, hvornår reglerne kommer,” siger formand for Broager Hallen, Ulrik Franke Andersen. Han håber, at Broager Hallen kan genåbne den 8. juni, men ved intet, før han får information om forholdsreglerne.

Hårde tider

Lukningen af Broager Hallen betyder, at alle arrangementer er aflyst. 

“VI mister to store stævner, en badmintoncup og HK Egene Cup, hvor 130 børn skulle huses i Broager Hallen,” siger Ulrik Franke Andersen. 

Broager Hallen har faste udgifter og udgifter til renovering, vedligeholdelse mv. Som følge af aflysninger, har hallen mistet 200.000 kr. i indtægter. Det tilskud, hallerne årligt får fra kommunen, er det, der primært har forhindret hallen i at måtte dreje nøglen om.

“Uden tilskuddene kunne vi ikke betale regningerne,” siger formanden. ■

Skrevet af

Esben Cronback
Esben CronbackReporter
Ring til 26 77 22 72