Lars Kristensen formand for Bov IF Hovedbestyrelse.

Bov IF har lukket E-Sport

På generalforsamlingen i Bov IF Hovedbestyrelse, hvor 30 medlemmer var mødt frem, kunne formanden, Lars Kristensen, berette om en lille medlemsnedgang i forhold til 2023.

Der er 1.257 medlemmer i Bov IF, hvilket er 15 færre end i 2023. Siden Corona har Bov IF mistet ca. 300 medlemmer.

Ved en ekstraordinær generalforsamling i marts 2024, blev Bov E-Sport lukket ned.

“Sammen med DGI har vi igangsat en proces for at tiltrække flere frivillige, herunder medlemmer til bestyrelserne. Sidst i april måned mødes hovedbestyrelsen og afdelingerne for at fortsætte processen med DGI. Vi har også indgået en aftale med AD Marketing om en branding film om Bov IF”, sagde Lars Kristensen.

Yvonne Jespersen fremlagde regnskabet, som viste et lille overskud på 6.793 kr.

Bov IF har haft gode indtægter fra salg af julekalender, som i 2024 var 55.056 kr.,- og benzinkort på 37.448 kr.

Lars Kristensen takkede bestyrelsen, afdelingerne, bestyrelse og medarbejdere i Grænsehallerne og alle frivillige i Bov IF.

“Uden frivillige har vi ingen forening”, sagde formanden.

Valg til bestyrelsen

Ved generalforsamlingen var der genvalg til næstformand Dorte B. Soll og kasserer Yvonne Jespersen. 

Sidstnævnte har været kasserer i Bov IF i næsten 30 år. Der var ligeledes genvalg til suppleant Frank Thietje. Jan Pedersen og Lone Borst blev genvalgt som revisorer. ■

Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 25. marts 2025

Skrevet af

Helle Hockerup
Helle HockerupLokalredaktør
Ring 22 92 21 19

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.