Bjarne Jørgensen elsker at køre motorcykel.
Bjarne er bidt af motorsport
Siden 1990’erne har der stået motorsport i øjnene på 59-årige Bjarne Jørgensen fra Padborg.
Det startede på Asserballe Gokart Center, hvor Bjarnes bror arbejdede i cafeteriet. Bjarne Jørgensen gik og hjalp lidt til, og en dag var Kurt Thiim ude at køre gokart med sin søn Nicki. Det blev starten på et langt venskab, hvor Bjarne endte med at blive chauffør og var med som hjælper for Nicki Thiim.
I 1992 flyttede Bjarne Jørgensen til Toften i Padborg, og da Jens Enemark startede Padborg Park blev det Bjarnes faste arbejdsplads. Det er det stadig efter at Tom Petersen har overtaget parken.
“Jeg er ansat som alt-mulig-mand og står bl.a. for track days og kører highspeed ture med kunder”, fortæller Bjarne Jørgensen.
Fed BMW
Ud over at være ejer af en fed BMW er Bjarne besat af motorcykler. Både hans forlovede og Bjarne selv har en Kawasaki 250 kubik., som de elsker at køre ture på, hvor de får vind i kinderne og slapper af.
“Vi har også været på ferie på motorcykel ved den polske grænse. Det var virkelig fedt. Jeg har med vilje valgt en motorcykel med kun 37 hk, for ellers går det alt for stærkt. Jeg er jo ikke helt ung længere, og jeg har førhen haft motorcykler, der kunne rende virkelig stærkt. Fornuften har dog sejret, så nu er det bare hyggeture med kæresten”, smiler Bjarne Jørgensen. ■
Skrevet af
Fotos af