Bent Nielsen laver flisearbejde både indendørs og udendørs. Foto Ditte Vennits Nielsen

Bendt Nielsen fejrer 25 års jubilæum

62-årige Bendt Nielsen kan fejre sit 25 års jubilæum hos Hans Emil Nissen, som ejer Bov Flise- og Murerforretning.

Bendt Nielsen blev i sin tid udlært hos Friedrich Dam i Tinglev, og har siden hen arbejdet flere steder.

I 1993 kom han til Hans Emil Nissen, og her er han så godt som herre i eget hus. Han er nemlig den eneste, der er såkaldt flisemand i firmaet. 

“Jeg laver alt flisearbejde. Det er både udendørs og indendørs. Jeg laver badeværelser, gulve og vægge. I dag er der meget flisearbejde i husene. Jeg elsker mit arbejde og vil gerne fortsætte mindst 5 år endnu”, fortæller Bendt Nielsen, der til daglig bor i Tinglev.

Jubilæet blev markeret med reception i firmaet fredag den 29. juni. ■

Tekst og foto af

Ditte Vennits Nielsen
Ditte Vennits NielsenLokalredaktør Bov
Ring 25 98 91 80