Der skal opføres boligbyggeri på Politigrunden i Gråsten.

Åbent hus om boligbyggeri på Politigrunden

Borgerne får i denne uge mulighed for at høre mere om planerne for det kommende boligbyggeri på den tidligere politigrund i Gråsten.

SALUS Bolig­admini­­stration, Gråsten Andels­bolig­­forening og Søn­der­borg Kommune inviterer onsdag den 20. august kl. 16-18 til åbent hus.

Til det åbne hus bliver planerne for et kommende boligbyggeri præsenteret. Der lægges op til et blandet byggeri med både rækkehuse og etageboliger, hvor fællesskab og godt samvær er i fokus, og hvor alle vil få mulighed for at nyde udsigten, som området omkring Gråsten kan tilbyde. Det er ambitionen, at byggeriet ikke kun vil skabe nye boliger, men også bidrage til udviklingen af Gråsten by, da det placeres tæt på byens centrum og dermed styrker den lokale infrastruktur og fællesskab.

Til det åbne hus vil der være taler, mulighed for spørgsmål og dialog, plancher og visualiseringer af de nye boligplaner samt stande fra både Søn­der­borg Kommune og Gråsten Andelsboligforening.

Der vil være lidt mad og drikke til de fremmødte samt mulighed for hyggeligt samvær. ■

Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 19. august 2025

Skrevet af

Gunnar Hattesen
Gunnar HattesenAnsvarshavende redaktør
Ring 21 16 06 83

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.