Artikelbeskrivelse
50 på historisk udflugt
Af Gunnar Hattesen
Journalist Torben Ølholm øste ud af sin store viden, da Historisk Forening for Bov og Holbøl Sogne var på en historisk udflugt.
Det første stop var Sønderhav, hvor de 50 deltagere hørte om det gamle Strandhotel. Turen fortsatte til Ballebro og med færge til Hardeshøj og videre til de alsiske alper.
Torben Ølholm fortalte blandt andet levende om Hertug Hans den Yngre, om slotsruinen i Nørreskoven og om det gamle strandhotel i Dyvig, som under den preussiske tid var et kurhotel. Undervejs blev der disket op med lækkerier, og på Lysabild Kro blev der serveret kaffe og boller og fortalt om Lysabild Sogn.
Deltagerne så også de gamle startbaner, hvor Ingolf Nielsen startede Cimber Air og gruppen besøgte Kærhalvø, hvor de hørte om den preussiske landgang 29. juni 1864. Sidste stop på den spændende bustur var en rundvisning i Sottrupskov, hvor Nydambåden blev vist frem. ♣
Per Ihle hjalp til med forplejningen.
Foto Jimmy Christensen
Erik Moldt hjalp til med forplejningen.
Foto Jimmy Christensen