Marie Beierholm Christensen slipper uden om den værste tøjkrise, for hun har allerede købt gallakjole, så hun kan komme til kongelig fejring.

18-årige Marie skal til hofbal

Prins Christian inviterer to 18-årige fra hver kommune med til sin egen 18-års fødselsdag.

På gæstelisten er 18-årige Marie Beier­holm Christensen, Gråsten, der er datter af sognepræst Hanne Beierholm Christen og uddeler Per Beierholm.

Hans Kongelige Højhed, Prins Christian, fylder 18 år den 15. oktober. Han vil fylde riddersalen på Christiansborg Slot til et gallataffel beværtet af hans farmor.

“Jeg sad i min klasse, da nogen kom ind i lokalet med flag for at fortælle mig det. Jeg synes, det er fantastisk, at Kongehuset åbner for den her helt særlige oplevelse”, fortæller Marie Beierholm Christensen, der går i 3. G på Alssund Gymnasiet.

“Jeg har allerede købt gallakjole”, røber Marie Beierholm Christensen, som glæder sig til at komme til den kongelige fejring. ■

Skrevet af

Gunnar Hattesen
Gunnar HattesenAnsvarshavende redaktør
Ring 21 16 06 83

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.