Artikelbeskrivelse

Andels­kassen har fokus på Gråsten og Sundeved

Af Pernille Kjeldtoft Hansen
Selvom der i Gråsten ikke længere ligger en Andelskasse filial, er pengeinstituttet stadig tilstede i lokalsamfundet, mener den 35-årige filialdirektør af Andels­kassen i Sønderjyllands hovedafdeling i Sønderborg Lars Skou.
To af bankens ansatte er nemlig fra Gråsten, og de tager godt hånd om både kunder og interesser fra deres lokalområde. Dertil kommer også, at Andels­kassen er synlig på andre måder i lokalsamfundet.
Eksempelvis sponsorerer Andels­kassen det lokale foreningsliv, og så er pengeinstituttet altid at finde til torvedagene i august, hvor det lokale forretnings- og foreningsliv opstiller alverdens boder med informationer, mad og drikke, aktiviteter og gode tilbud.
’’Det at være til stede i et lokalsamfund er ikke ensbetydende med at have en afdeling’’, forklarer Lars Skou, og peger på, at Andels­kassens fornemmeste opgave er, at pleje relationen til deres kunder – også dem, der kommer fra Gråsten og omegn. For Andels­kassen i Sønder­borg er Gråsten og Sundeved et spændende marked, som der er stor fokus på.
Gode relationer er altafgørende
Andels­kassen i Sønder­borg, som er den afdeling af pengeinstituttet, der varetager gråstenernes interesser, har siden 2011 været under ledelse af Lars Skou.
Selv bor han i Hørup med sin kone og 2 børn på 5 og 7 år, og har tilbragt alle sine 35 år i det sønderjyske.
Efter et imponerende uddannelsesforløb, der byder på både finansuddannelse, akademiuddannelse i finansiel rådgivning, en finansiel HD og en salgslederuddannelse samt et CV, der tæller jobs som rådgiver og flere ledende stillinger, har Lars Skou indgående kendskab til bankverdenen og stor erfaring inden for både rådgivning og ledelse, som i dag er blandt hans vigtigste opgaver.
Som filialdirektør driver han et pengeinstitut med rødder i det lokale og med fokus på de gode relationer til kunderne.
Det er hans og de 11 ansattes opgave at opsøge kunderne som den proaktive part i et uformelt miljø, hvor alle skal føle sig velkomne, henvendelser skal besvares sagligt og hurtigt, og så skal der lyttes til kunderne gennem dialog og kundeanalyser.
1.000 nye kunder
På den måde arbejder hele teamet på at skabe en sund og stadigt voksende kundegruppe, og med en både menneskeligt og fagligt stærkt medarbejderstab mener Lars Skou, at Andels­kassen i Sønder­borg har de bedste forudsætninger for at drive en god bank.
Som filialdirektør er han utrolig stolt af afdelingens meget kompetente rådgivere, og han fremhæver, at Andels­kassen med deres hjælp har erhvervet sig 1000 nye kunder på 3 ½ år, og at hele 90 % af kunderne vil anbefale Andels­kassen til andre. 

Filialdirektør Lars Skou er chef for 11 medarbejdere. Foto Dieter Skovbo

Filialdirektør Lars Skou er chef for 11 medarbejdere. Foto Dieter Skovbo

Filialdirektør Lars Skou er chef for 11 medarbejdere. Foto Dieter Skovbo

Filialdirektør Lars Skou er chef for 11 medarbejdere. Foto Dieter Skovbo