Sønderjysk Skadedyrsbekæmpelse bekæmper alt fra små til store skadedyr.
16 års erfaring med bekæmpelse af skadedyr
Skadedyrsbekæmpelse bekæmper de alt fra små til store skadedyr.
Uanset om der er pro blemer med mus, myrer eller muldvarpe, har Sønderjysk Skadedyrsbekæmpelse erfaring med lidt af hvert.
De har nemlig 16 års erfaring med bekæmpelse af skadedyr. Mens havens blomster springer ud, og skovenes farver nuanceres, begynder også dyrene at røre på sig.
Myrerne
“På nuværende tidspunkt er det myrerne, der begynder at dukke op,” siger Brigitta Christophersen fra Sønderjysk Skadedyrsbekæmpelse.
“Myrerne kommer tidligere end før. De er koldblodede, og skal derfor have varme for at overleve. Nu hvor vinteren er mildere og foråret kommer hurtigere, starter vores sæson også tidligere,” forklarer Brigitta Christophersen.
Og selvom der tages mange forskellige kreative metoder i brug i kampen mod myrerne, er der intet der helt kan holde dem væk. Både hvad angår myrer og hvepse, er det ifølge Brigitta Christophersen “beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed,” der afgør, hvem der får myrer og hvepse.
“Der er mange der spørger, hvorfor netop de har problemer med myrer eller hvepse, når naboen ikke har det. Det er simpelthen beliggenheden. Nogle huse vender måske helt rigtigt, andre ligger op ad marker, eller også er jordbunden bare perfekt lige netop dér, hvor de bor,” siger Brigitta Christophersen.
Hvis man er i tvivl om noget, er skadedyrsbekæmperne klar til at komme med en vurdering af problemet.
“Folk sender os ofte billeder af ting, som vi så kigger nærmere på. De er altid velkomne til at skrive eller sende billeder til os, så vi kan vurdere problemet,” siger Brigitta Christophersen. ■
Skrevet af