Artikelbeskrivelse

Frigga Bjørg Nolsøe fra Padborg er et stort fodboldtalent, som spiller i Flensborg 08.

15-årig Padborg pige er stort fodboldtalent

Den 15-årige Frigga Bjørg Nolsøe fra Padborg er i fuld gang med sin fodboldkarriere.

Hun går kun i 9. klasse på Lyreskovskolen og er allerede i top form.

Frigga Bjørg Nolsøe er allerede i gang med et striks træningsprogram. 

Hun begyndte med at spille fodbold, da hun var 8 år, efter at have trænet gymnastik i 5 år. 

Eftersom at Frigga havde mange drengevenner som barn, prøvede hun også fodbold og forelskede sig i den. 

Frigga er vild med sporten, da alle hendes bekymringer går væk. Hun føler sig fri på banen og bliver ikke stresset.

“Jeg kan meget godt lide, at man kan arbejde med teknikken og så meget andet. Det er en sport, hvor du kan udfolde dig på din egen måde og bygge teknik, som du selv føler det. Jeg er bare glad for at spille det, og det gør mig rigtig glad”, siger den energiske Frigga Bjørg Nolsøe.

Træningen

Frigga Bjørg Nolsøe træner 5-6 dage om ugen med kampe i weekenden. 

“Jeg træner 2 gange om dagen. Typisk 2-5 timer om dagen”, fortæller Frigga, som ikke mener, at hendes skolegang er påvirket særlig meget af hendes fodboldtræning. 

Frigga mener, at hun er god til at finde ud af, hvordan hun skal balancere det, selvom hun ikke er der hele tiden og går glip af nogle ting. Hun fokuserer meget på at få lavet de vigtige ting og være meget med, når hun er til stede.

Spiller i tysk klub

I oktober 2020 begyndte Frigga at spille i Tyskland i “Flensborg 08”. Der spiller hun på et drengehold i regionalligaen, som er det højeste række i Tyskland.

Efter 9.klasse spiller hun videre i klubben. Frigga går meget op i fodbold, så det er rigtig vigtigt for hende, at hun kan fokusere på det og ikke skal være et andet sted samtidig, så derfor skal hun gå på handelsskolen i Aalborg, der kommer til at foregå online.

“Ved at have skole online giver det mig fleksibilitet til at være hvor som helst. En stor fordel ved online skole er, at jeg stadig kan gå i skole på et dansk gymnasie”, siger Frigga.

Fremtiden

“Jeg vil egentlig bare gøre det, der gør mig glad, og lige nu der kan man jo sige, at jeg er rigtig glad for at spille fodbold, så jeg forestiller mig måske, at det kommer til at omhandle fodbold, men selvfølgelig kan det ændre sig, og der kan ske noget, som gør, at jeg ikke vil det længere. Jeg tænker, at jeg bare vil gøre noget, der gør mig glad”, siger Frigga Bjørg Nolsøe, som ikke har tid til meget andet end fodbold. 

Selvom hun elsker fodbolden, siger hun, at det kan være dejligt med en lille pause og bruge tid sammen med hendes venner eller se film.

“Man skal jo også huske på, at jeg har et liv ved siden af fodbold, og det er også meget vigtigt for mig, men det er ligesom fodbolden, der tager det meste af tiden”.

Friggas største drøm er at blive professionel fodboldspiller og spille i en af de store ligaer som Bundesligaen. 

Hun er rigtig glad for hendes forældres støtte. De giver Frigga de muligheder, der hjælper hende frem i fodboldkarrieren. ■

Skrevet af
Anita Mir

Fotos af
Anita Mir

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.