blank

Madmor Ulla Stolberg sammen med nevøen Thais, der passer Ahlmannsparkens Cafeteria torsdag eftermiddag og frem til lukketid.

Ahlmannsparkens Cafeteria i gode hænder

Ved årets begyndelse overtog 46-årige Bjarke Midtgaard fra Bovrup Ahlmannsparkens Cafeteria i Gråsten. 

Hans hustru, Ulla Stolberg, har tidligere drevet cafeteriet sammen med Morten Latter fra Den gamle Skomager. 

Morten valgte at stoppe på grund af almindelig travlhed, så nu er det Ulla og hendes mand, der står for smørrebrød og mormormad til de dagligt besøgende i Ahlmannsparken, der huser Borgerservice, bibliotek, sportsfaciliteter, BHJ Salen og mødelokaler.

“Det er god solid kost, vi serverer. Der er også smørrebrød og kaffe og kage, og hvad man ellers måtte have behov for,” fortæller 39-årige Ulla Stolberg, der er uddannet slagter.

“Vi har størst opbakning fra de lokale, der bruger Ahlmannsparkens faciliteter på daglig basis. Det er ikke turister, vi lever af. Dem måtte der gerne være lidt flere af,” siger Ulla Stolberg.

Dagens middag

Hver mandag og torsdag er der dagens middag og enten spise den samme med andre eller som takeaway. Det er blvet taget rigtig godt i mod af de lokale.  Vil man være sikker på en portion, er det en god idé, at bestille i forvejen.

Der er åbent mandag-onsdag 11.00-13.30, og om mandagen igen kl.16-19.30. Om tirsdagen er der også åbent fra 16 – 20.15 i forbindelse med lottospil.Torsdag er der åbent hele dagen fra 11 – 19.30. Og fredag igen 11-13.30. 

Den gode mad kan nydes i et indbydende interiør plus borde og stole uden for bag til, hvis man gerne vil sidde der.

Cafeteriaparret arbejder for at udbrede kendskabet til deres madsted. Forleden var der rykind til foreningsdag op til sæsonen. På det felt fejler kendskabet til madmors tallerkner og kopper ikke noget, for folk er sultne og tørstige, når de kommer og dyrker sport og deltager i arrangementer.

Sandwich, stjernskud, rejemadder og håndmadder er en del af den daglige menu sammen med burgere og hotdogs. 

Der er dagens ret mandag og torsdag. Foreninger og arrangører bestiller løbende mad og kaffe til arrangementer.

I weekenderne laver Bjarne Midtgaard helstegt pattegris. Der er åbent efter behov.

Til daglig er han lastbilchafuffør. Så passer Ulla biksen sammen med nevøen Thais Stolberg. ■

Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 12. september 2024

Skrevet af

Lise Kristensen
Lise KristensenJournalist
Ring til 20 75 79 12

Fotos af

Lise Kristensen
Lise KristensenJournalist
Ring til 20 75 79 12

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.