Indlæser Begivenheder

Kom med bag kulissen på Matador

Skuespiller Jens Arentzen

Oplev skuespilleren Jens Arentzen i et personligt og ærligt foredrag om tv-serien Matador. Et varmt og underholdende foredrag, hvor den menneskelige eksistens og dennes udfordringer, ses igennem Matadors briller.

Jens fik sit store gennembrud i rollen som Ulrik Varnæs i Matador. I dette foredrag tager han os med ind bag kulissen, og giver os et nyt spændende syn på tv-serien. Jens fortæller hvorfor instruktøren Erik Balling har fået den anerkendte plads i danske film og tv-serier, som han har fået, og vi vil også få at vide hvilke metoder, der blev brugt til at skabe indlevelse i seriens personer. Derudover får vi en rundtur i den teknik, der blev benyttet, og som er det afgørende, når vi sidder og ser serien. Teknikken er en af grundene til at vi ser den igen og igen.

En af hemmelighederne bag Matadors enorme succes er karakterernes relationer til hinanden – og den historie som de gennemgår. Serien er også en demonstration af, at hvis nogen møder tillid og tiltro, kan de vokse fuldstændig overraskende og af egen vilje køre grisebil næsten helt til Sverige.

Foredraget er for alle filmelskere, Matador-elskere og mennesker, der er optagede af det relationelle; hvordan mennesker forvandler mennesker.

Entré kr. 125,-

betales på konto 8060 1135479 eller Mobilepay 6172 4572 før foredraget.

Kaffe kan købes i pausen til kr. 65,- og afregnes med hotellet.

TILMELDELSE til post@aftenskolerne.com eller på tlf. 74651187.

Tilmelding og forudbetaling er altid nødvendig!

Del dette på din fortrukne platform