Indlæser Begivenheder

Kom med på en spændende tur til vadehavsøen Føhr, hvor vi skal besøge “Museum Kunst der Westküste” i Alkersum.

Vi kører over grænsen og videre til havnebyen Dageböll på den sydslesvigske vestkyst, hvor vi sejler ud gennem Vadehavet med de mange halliger til Wyk på Føhr. Føhr blev kurø i 1819, og den danske konge Christian VIII holdt ferie på øen i årene 1842-47. I Wyk vandrer vi en tur rundt i den charmerende by og ser den berømte strandpromenade. Herfra fortsætter vi i bus til en kro, hvor vi spiser middag. Derefter kører vi til “Museum Kunst der Westküste” i Alkersum – et helt nyt kunstmuseum, som Dronning Margrethe indviede i 2009. Museet rummer stor kunst af kunstnere, der har levet og virket langs vestkysten mellem Holland i Syd og Bergen i nord – bl.a Emil Nolde, Edvard Munch, Anna og Michael Ancher, P.S. Krøyer, Max Bechmann og Max Liebermann.

Turen fortsætter videre til den idylliske Nieblum, hvor vi ser den store Friserdom, der er den største kirke mellem Kongeåen og Ejderen. Vi ser også den vestlige side af øen og kører derefter tilbage til Wyk, hvor der bliver mulighed for at se byen på egen hånd.

Hjemkomst ved 20-tiden.

Pris kr. 650,- , som inkl. bus, færge, guide, middag og rundfart på øen.

Opsamlingssteder

7.15 Kirketorvet Sønderborg
7.30 Nybøl Kirke
7.35 Broager Kirke
7.40 Egernsund Elektrikeren ,
7.45 Ahlmannsparken Gråsten ,
7.50 Bageren Rinkenæs
7.55 Annies Kiosk, Sønderhav
8.05 P-Pladsen ved bankocenter i Kruså
8.15 Bov Kirke
8.20 Circle-K tanken

Del dette på din fortrukne platform